Forord
«Vi bekræfter, at kirken, mere end at have en mission, selv er en mission. «Som Faderen har sendt mig, sender jeg jer» (Joh 20,21): Kirken modtager sin egen mission fra Kristus, den som er sendt af Faderen. Støttet og vejledt af Helligånden forkynder og vidner hun om evangeliet for dem, der ikke kender det eller ikke accepterer det, med en fortrinsret for de fattige, der er forankret i Jesu mission. På den måde bidrager den til, at Guds rige kommer, som den «er sæden og begyndelsen til» (jf. LG 5)» (Summary Report of the First Session of the XVI Ordinary General Assembly of the Synod of Bishops [RoS], 8a). At vokse som en synodal kirke er en konkret måde at reagere på, hver især og alle sammen, på dette kald og denne mission. De brødre og søstre, som deltog i de synodale møder, og især deltagerne i den første session, havde en konkret oplevelse af Kirkens enhed og mangfoldighed. Selv i en tid som vores, der er præget af voksende uligheder, bitre polariseringer og en fortsat eksplosion af konflikter, er kirken i Kristus et tegn på og et redskab til forening med Gud og enhed mellem mennesker, og den er kaldet til at være stadig mere synlig. Ved at lytte til Helligånden, tage imod Skriftens vidnesbyrd og granske tidens tegn i tro, kan den harmonisere forskelle som et udtryk for den uudtømmelige rigdom i Kristi mysterium. Synodens erfaring med enhed i mangfoldighed er derfor et profetisk ord til en verden, der kæmper for at tro på, at fred og harmoni er muligt.
Denne tekst er også tilgængelig i KINESISK TRADITIONEL, KINESISK FORENKLET, FRA, ITA, ESP og POR.