Kære brødre og søstre,
Det er en glæde for mig at være sammen med jer i Roms domkirke: Paven er Roms biskop, og jeg er en kristen med jer og en biskop for jer. Jeg takker kardinalvikaren for de ord, hvormed han åbnede dette møde, som jeg oplever som en stor omfavnelse af biskoppen med sit folk.
Jeg hilser medlemmerne af det biskoppelige råd, sognepræsterne, alle diakonerne, ordenssøstrene og -brødrene og alle jer, der repræsenterer jeres sogne her. Jeg takker jer for glæden ved jeres discipelskab, for jeres pastorale arbejde, for de byrder, I bærer, og dem, I løfter fra skuldrene af de mange mennesker, der banker på døren til jeres samfund.
Jesu ord til den samaritanske kvinde, som vi lige har hørt i evangeliet, i denne vanskelige historiske periode, er nu henvendt til os, Roms kirke: «Hvis du bare kendte Guds gave» (Joh 4,10). Til denne trætte kvinde, som kommer til brønden i dagens varmeste time, afslører Jesus, at der findes levende vand, som slukker tørsten for evigt, en sprudlende kilde, som aldrig løber tør: Det er selve Guds liv, som er givet til menneskeheden. Denne gave er Helligånden, som slukker vores tørst og overrisler vores tørhed ved at kaste lys på vores vej. Lukas bruger i Apostlenes Gerninger også ordet «gave» til at betegne Helligånden, den skabende ånd, der er i stand til at forny alle ting.
Gennem den synodale proces har Ånden skabt håb om en kirkelig fornyelse, der kan revitalisere fællesskaber, så de vokser i evangeliets stil, i nærhed til Gud og i et nærvær af tjeneste og vidnesbyrd i verden.
Efter en lang periode med lytning og debat var frugten af synodeprocessen først og fremmest en opmuntring til at øge værdien af tjenester og karismer ved at trække på dåbens kald, sætte forholdet til Kristus i centrum og byde vores brødre og søstre velkommen, begyndende med de fattigste, og dele deres glæder og sorger, deres håb og vanskeligheder. På den måde fremhæves kirkens sakramentale karakter, og som et tegn på Guds kærlighed til menneskeheden er kirken kaldet til at være en privilegeret kanal, så Åndens levende vand kan nå ud til alle. Dette kræver, at Guds hellige folk er eksemplariske. Som vi ved, er sakramentalitet og eksemplaritet to nøglebegreber i Det Andet Vatikankoncils ekklesiologi og i pave Frans' hermeneutik. Husk, hvor meget han tog det patristiske tema om mysterium lunae til sig, dvs. kirken set i refleksionen af Kristi lys, i hendes forhold til ham, retfærdighedens sol og nationernes lys.